På den travle Høje Gladsaxe Torv havde Høje Gladsaxe Pizzaria haft et mindre sjovt besøg af fødevarestyrelsen. De havde iført sig deres hvide kitler og mundbind og med lup og pen i hånd havde de gransket pizzariaet fra top til bund.

“Nå, her er vi så,” sagde den ene inspektør, mens han trådte ind i den pizzeriaen.

“Velkommen, velkommen!” svarede den paniske ejer, Mustafa. “Vi er så glade for, at I er her. Alt er helt perfekt.”

Men Mustafa troede nok lidt for meget på sine egne ord. For inspektørerne havde ikke været inde i pizzeriaet i mere end fem minutter, før de havde fundet en stak oste i køleskabet, der var dækket i mug.

“Hm, det her ser ikke så godt ud,” sagde den ene inspektør.

Mustafa kiggede nervøst til. “Det er bare lidt salt,” sagde han. “Det gør osten ekstra velsmagende.”

“Nej, det er mug, Mustafa,” svarede inspektøren tørt.

Mustafa kradsede sig i nakken. “Nå ja, måske er det så bare en ny type salt.”

Inspektørerne fortsatte deres inspektion og fandt snart flere uhygiejniske forhold. Pizzaerne var ikke afkølet ordentligt, hylderne var støvede, og et hullet køleskab slap varme ud.

Mustafa begyndte at svede, mens han forsøgte at forklare alt det, han ikke kunne forklare. “Men vores pizzaer er de bedste i byen,” sagde han. “Folk elsker dem.”

“Det kan godt være,” svarede den ene inspektør. “Men hvis du ikke forbedrer hygiejnen, bliver du nødt til at lukke din virksomhed.”

Mustafa faldt på knæ og bad om nåde. “Vær venlig, giv mig en chance til,” sagde han.

Inspektørerne sukkede og gav Mustafa en sidste advarsel.

“Vi kommer tilbage om et par uger for at se, om du har bragt forholdene i orden,” sagde den ene inspektør. “Og hvis ikke, bliver du lukket.”

Mustafa nikkede ihærdigt og lovede at gøre alt, hvad der stod i hans magt. Men da inspektørerne var gået, blev han stående i et øjebliks fortvivlelse. Han vidste ikke, om han kunne redde sin pizzaria.

Men Mustafas pizzabagere var ikke klar til at give op. De samlede deres kræfter og arbejdede hårdt på at gøre rent, desinficere og købe nyt køleudstyr. Og da fødevarestyrelsen kom tilbage to uger senere, var de blevet mødt med en helt anden pizzeria.

“Jeg er imponeret, Mustafa,” sagde den ene inspektør. “Du har virkelig taget vores kritik til efterretning.”

Mustafa smilede bredt. “Tak,” sagde han. “Jeg ville gøre alt for at beholde min pizzeria.”

Inspektørerne gav Høje Gladsaxe Pizzaria en “grøn smiley” og lovede at vende tilbage om et år for at kontrollere, at forholdene stadig var i orden.

Mustafa og hans pizzabagere fejrede deres sejr med ekstra ost på deres pizzaer. Og selvom deres pizzaria nu havde en skinnende ren kontrolrapport, fortsatte de med at holde en høj standard for hygiejne. For de havde lært, at den bedste måde at drive en succesfuld pizzaria på var at holde den ren.