På det ellers fredelige Søborg Torv herskede kaos, da Kokkens Catering fik besøg af Fødevarestyrelsens grumme udseende inspektør.
“Se her, min gode mand,” bragede inspektøren med en stemme så høj, at den fik de nærliggende måger til at flyve væk. “I har jo ikke hængt det nyeste sursmiley op!”
Kokken, en ellers optimistisk sjæl, forvandlede sig pludselig til en skygge af sit tidligere jeg. “Men, men, det ligger lige her i denne mappe!” stammede han frem. “Jeg skulle bare have nået at hænge det op!”
“Undskyldninger!” tordnede inspektøren. “I har fået en sur smiley, og den skal hænge tydeligt ved indgangen!”
Mens kokken desperat forsøgte at sætte det korrekte smiley op, bemærkede inspektørens skarpe øje noget andet. “Hvad fanden foregår der med det æg?” spurgte hun og pegede på et æg, der var faldet ned på gulvet.
“Åh, det er bare en uheldig ulykke,” jamrede kokken. “Vi har styr på vores temperatur efter den sidste indskærpelse, det lover jeg!”
“Ja, ja,” fnyste inspektøren. “Men det virker ikke som om, I har styr på noget som helst andet. I får en bøde på 2.000 kroner, og hold så styr på jeres smil!”
Da inspektøren gik, stod kokken og hans personale forslåede tilbage. Den sursmiley var ikke kun et æresmærke, det var en katastrofe.
Fra den dag af gik rygtet på Søborg Torv, at Kokkens Catering var blevet ramt af den “sure smiley-forbandelse.” Kunderne svandt ind, og kokken tilbragte utallige timer med at stirre tomt på det sursmiley, der hang over hans indgangsparti.
Men i det mindste havde de lært deres lektie: hæng altid den nyeste smiley op, selvom den er sur – eller du ender som Kokkens Catering, et offer for “den sure smiley-forbandelse”.