På Mr. Bittus gryderige restaurant var stemningen tung som en gæret kartoffel. Madinspektøren havde netop afleveret en rapport, der efterlod en sur smag i munden.
“Håndvaske forurenet med klude? Fedtet væg bag komfuret? Fluer der sværmer omkring som sultne kolibrier?” læste Mr. Bittu op fra den frygtelige rapport. “Det er en katastrofe!”
Den hårdtarbejdende kok, Patel, kastede et fortvivlet blik på gebyret på 5.000 kroner. “Mine krydderier er snavsede, jeg har ingen egenkontrolsmappe, og mit lagergulv er så sort, at det ville få en skorsteenfejer til at græde.”
“Tag det roligt, Patel,” forsøgte Mr. Bittu at berolige ham. “Vi får lige lidt hjælp fra vores gode ven, Google.”
Google foreslog en “rengøringsblitz”, og den entusiastiske Mr. Bittu og Patel kastede sig ud i det med en grydeske og en moppe. De skrubbede vægge, rensede krydderier og jagede fluer med en avis.
“Se, Fødevarestyrelsen!” jublede Mr. Bittu, da madinspektøren vendte tilbage for en opfølgende kontrol. “Vi har ryddet op i rodet!”
Madinspektøren så sig om med et kritisk øje. “Meget bedre,” medgav han. “Men I skal stadig ordne de flossede tætningslister og skaffe en egenkontrolsmappe.”
“Intet problem!” svarede Mr. Bittu med et glimrende smil. “Vi kan lige finde et par brugte aviser og hæfte dem sammen.”
Fra den dag og fremefter skinnede Mr. Bittus køkken som en ny mønt, og hans mad blev ikke længere forvekslet med et videnskabeligt eksperiment. Og fluerne? De blev tilfredse med lidt sød frugt uden for restauranten.