I hjertet af det livlige Vanløse stødte fødevaremyndighederne på en sjov og farverig madbod kaldet Papay Shawarma. Det var en travl morgen, og køen snoede sig ud på gaden, da inspektørerne gik ind i den lille boda.
“God morgen, hr. Shawarma!” hilste inspektøren. “Vi er her for at foretage en kontrol.”
“Velkommen, velkommen!” råbte indehaveren, en ung mand ved navn Ali med et stort smil. “Jeg gør mit bedste, men det har været en smule travlt.”
Inspektørerne gik rundt og undersøgte bodaens hygiejnestandarder. Køleskabene var rene og kølige, arbejdsfladerne var skinnende, og håndvasken var funklende ny.
“Alt ser godt ud indtil videre,” sagde inspektøren. “Men vi skal også se jeres egenkontrol.”
“Åh, den…” Ali tog et dybt suk. “Jeg har ikke rigtig haft tid til at dokumentere det. Jeg er den eneste, der arbejder her, så jeg har haft travlt med at tilberede mad og betjene kunderne.”
“Vi forstår det,” sagde inspektøren. “Men det er et lovkrav at dokumentere jeres egenkontrol.”
Ali sank modløst sammen. “Jeg ved det. Jeg lover, at jeg skal gøre det i dag.”
“Desværre overholder I ikke lovens krav,” sagde inspektøren. “Vi må politianmelde jer og komme tilbage for en opfølgende kontrol.”
“Åh nej!” udbrød Ali. “Jeg mister allerede kunder på grund af denne sure smiley.”
“Vi ved, at det er vanskeligt,” sagde inspektøren. “Men det er vigtigt at følge reglerne for at sikre, at jeres mad er sikker at spise.”
Ali sukkede og lovede at han ville rette op på det. Da fødevaremyndighederne forlod bodaen, kiggede de på Ali og så ham smile trodsigt.
“Måske var det en sur smiley i dag,” sagde han til sig selv. “Men jeg har en god opskrift på en glad smiley.”
Og med det tændte Ali for sin grill og fortsatte med at tilberede lækre shawarmaer, fast besluttet på at vise fødevaremyndighederne, at Papay Shawarma var et rent og hygiejnisk sted at spise.