På Spröd Cafe herskede der en nervepirrende stemning. Et besøg fra Fødevarestyrelsen var nært forestående, og skrækbilleder fra tidligere kontroller med sure smileys og bødeforelæg hjemsøgte husets personale.
“Vi har jo styr på det nu!” forsøgte den stressede kok, Mikkel, at berolige sine kolleger.
“Ja, ja, vi har fået kritikpunkterne på plads,” supplerede servitricen, Mille, “men man kan aldrig være sikker.”
Da inspektøren fra Fødevarestyrelsen trådte ind, blev atmosfæren ligefrem elektrisk.
“Goddag,” sagde inspektøren med et lunt smil. “Vi er her for at tjekke, om I har rettet op efter sidste kontrol.”
Personalet trak vejret lettet, da inspektøren gennemgik deres arbejdsrutiner og fandt alt i orden. Men så skete det frygtelige.
“Nå, vi kigger lige på noget andet,” sagde inspektøren og gik hen til indgangspartiet.
“Men vi har jo hængt smileymærket op!” udbrød Mikkel forfærdet.
“Det er korrekt,” svarede inspektøren, “men det er ikke det rigtige mærke. I har hængt det mærke op, som man får, når man registrerer sin virksomhed. Det korrekte mærke med kontrolresultatet skal hænge her.”
“Men vi har travlt lige nu,” klagede Mille. “Vi kan ikke tage os tid til at lede efter det rigtige mærke.”
“Det er ikke en undskyldning,” sagde inspektøren strengt. “Det er lovpligtigt at hænge det korrekte smileymærke op.”
Og dermed fløj endnu et surt smileymærke ind gennem døren hos Spröd Cafe, efterfulgt af en bøde på 2000 kroner. Mens personalet stod i chok, trådte inspektøren ud og efterlod sig en atmosfære fyldt med fortrydelse og frustration.
“Så bliver det til pommes frites og ketchup i aften,” sukkede Mikkel.
“Og det hele på grund af et forkert smileymærke,” stønnede Mille.
Fra den dag blev Spröd Cafe et sted, hvor man aldrig hengav sig til overdådighed. Maden var stadig sprød, men stemningen var tung, og smileys var et emne, man helst undgik at diskutere.